Forretningsbetingelser


Lad os undgå misforståelser.

Generelt:

Professionel billedbehandling er altid inkluderet.

Uredigerede billeder udleveres ikke, ligesom RAW-filer ej heller udleveres.

Færdigredigerede farve- eller sort/hvid fotos i fuld opløsning, leveres digitalt (via link til download).

Du får som standard fuld brugsret på billederne (dog med fotocredit ved upload til sociale medier, som f.eks. Facebook, Twitter og Instagram, (noteres som billedtekst ved hvert enkelt billede), samt ved brug i trykte medier). Bemærk venligst forskellen på brugsret og ophavsret. Læs mere HER.

Fotos kan altid frikøbes af min ophavsret. Dette er aldrig inkluderet i en alm. prisforespørgsel, og skal aftales individuelt.

Bemærk venligst at brugsretten (eller ophavsretten, såfremt dette aftales) til det leverede materiale (billeder eller video), først overdrages til kunden ved betalingen.

Print er ikke inkluderet i priserne her på siden, men jeg tilbyder naturligvis print og indramning. Forespørg venligst på individuel pris.

 

Studieaftale:

Rekvisitter forefindes som udgangspunkt ikke, da jeg oftest laver “enkle” billeder, hvor der er fokus på mennesker. Ønskes en bestemt rekvisit, medbring da gerne denne. Jeg har dog enkelte stole og skamler, der kan bruges som rekvisit.

Afregning foregår kontant eller på MobilePay på selve dagen. Dankort er ikke muligt.

Ved udeblivelse uden afbud, faktureres et “udeblivelsesgebyr” på kr. 1000,- inkl. moms.

Efter fotograferingen er overstået, vil du modtage en mail med link til onlinegalleri med alle billederne fra shootet (uredigeret), hvorfra de endelige billeder udvælges.
Herefter leveres de udvalgte billeder i redigeret udgave. Du modtager et link til download af billederne.

 

Bryllupper:

Sorterede færdigredigerede* fotos i fuld opløsning (både farve og sort/hvid), leveret digitalt (via link til download), klar til at få fremkaldt i diverse størrelser hos en lokal fotohandler eller hos mig (ikke inkluderet i prisen). Typisk omkring 300 stk. ved en heldagsreportage.

Betaling foregår altid forud for brylluppet. 50% forudbetales ved aftalens indgåelse (for at booke mig), mens den sidste halvdel afregnes senest ved planlægningsmødet mellem fotograf og brudepar, der foregår inden brylluppet.
Afbestilles min service senest 3 måneder før brylluppet, tilbagebetales hele beløbet.
Afbestilles jeg 1 – 3 måneder før brylluppet, tilbagebetales 50% af det samlede beløb.
Ved afbestilling indenfor 1 måned før brylluppet, ydes der ingen returret. Dette skyldes at jeg kan få svært ved at få en ny booking med så kort varsel.
Har den sidste del af afregningen endnu ikke fundet sted, gælder samme betingelser mht. betaling i stedet for returnering af beløb.

*) Færdigredigerede billeder dækker over, at jeg fjerner evt. uren hud, synlige blå mærker, ris i håret på bryllupsportrætter og andre tilfældigheder. Derudover ændrer jeg ikke på jeres udseende på nogen måde.