Godt at vide før en fotografering hos mig

Hvad koster det?

  • Jeg tager kr. 3000,- for en session i studiet eller på lokation på ca. 30-60 minutter. Efter sessionen modtager I et link til previews af billeder, hvorfra I udvælger de billeder I ønsker redigeret. Prisen er kr. 300,- pr stk.

  • Billederne leveres, hurtigst muligt, digitalt i farve og sort/hvid, efter bestillingen er foretaget.

Hvordan booker vi en session hos dig?

  • Uanset om du mangler fotografen til bryllup, konfirmation, familie- eller portrætfotos, gælder den samme bookingprocedure.

  • For booking, betales 50% af beløbet forud. Dette beløb er ikke-refundérbart, ej heller ved force majeure. Dette er min sikkerhed i tilfælde af aflysning af enhver art.
    Den sidste halvdel af beløbet betales på dagen for fotograferingen.

Hvor langt tid tager det?

  • En standard portrætsession ligger på ca. en time i studiet. Er vi på lokation, kan tiden være lidt længere, men det er forholdsvist individuelt.

  • Børne- og familiefotos er typisk omkring 30 minutter i studiet. Er der behov for, at vi skal bruge 45 minutter, så gør vi selvfølgelig det.

Hvor mange billeder er inkluderet?

  • Ved portræt-, børne- og familiesessions, vælger I selv blandt de billeder vi har taget i løbet af en session. Hvert redigeret billede er et tilkøb til prisen for selve fotograferingen.

  • Ved konfirmationsfotos, bryllupsfotos eller andre typer af events, udvælger jeg de bedste billeder fra dagen. Her er der typisk masser af dejlige billeder i vente, men jeg sætter aldrig antal på.

Kan vi bestille flere billeder senere?

  • I kan altid bestille ekstra billeder senere. Det koster en opstart på kr. 1000,- + stykprisen pr. billede.

Hvad med print og indramning?

  • Print og indramning er ikke inkluderet i grundprisen, men kan naturligvis arrangeres. Priserne herpå er individuelle og afgænger af størrelse, medie- og rammetype.

  • I må også selv afsøge mulighederne for dette. Hos mig er der ikke krav om, at print og indramning skal købes hos mig.

Udleverer du ubehandlede billeder?

  • Som udgangspunkt udleveres kun redigerede billeder.